English
COP31 (event-banner)

Vi gør status efter COP31: Kom vi tættere på en verden uden kul, olie og gas?

Dato: torsdag den 26. november 2026
Tid: 09.00 - 10.00
Sted: Forsyningen, Fælledvej 12, 2200 København N

Nu samles verdens ledere til topmøde for at forhandle om klimaets fremtid. Det sker efter endnu et år med alvorlige klimakatastrofer som hedebølger, oversvømmelser og skovbrande, der alene i Europa har kostet 50.000 mennesker livet. Behovet for handling er ikke til at tage fejl af. Men leverer COP31 de konkrete planer, der skal til for at skrue ned for fossile brændsler og op for den grønne omstilling?

Få dage efter topmødets afslutning inviterer Mellemfolkeligt Samvirke til morgenmøde i Folkehaven med Katrine Ehnhuus og Emma Oehlenschlæger fra Center for Bæredygtig Finans.

De er netop vendt hjem fra COP31 og tager temperaturen på topmødets resultater. De deler deres oplevelser, perspektiver og analyser og giver indblik i de politiske kampe, der udspillede sig.

Så vi noget af den handling og det håb, som klimakampen har så hårdt brug for? Hvilke lande gik forrest, og hvem forpurrede vigtige fremskridt? Lyttede verdens ledere mest til klimaaktivister eller til olielobbyister? Hvad skal vi holde øje med frem mod næste års topmøde?

Morgenmødet finder sted fra 9 til 10, og Mellemfolkeligt Samvirke byder på en kop kaffe eller te.

Events

  1. Intromøde om Andelsgaarde

    Infomøde om frivillighed i Andelsgaarde

    11. nov, 16.30 – 17.30, Forsyningen, Fælledvej 12, 2200 København N

    Overvejer du at blive frivillig i Andelsgaarde? Så kom til infomøde! Som frivillig i Andelsgaarde bliver du en del af et praksisnært og…

    Se event
  2. Kunsten at Møde Sin Fjende (event-banner)

    Kunsten at møde sin fjende

    12. nov, 17.00 – 18.30, Forsyningen, Fælledvej 12, 2200 København N

    Kan kunsten bringe én tættere på mennesker, man hele livet har lært at betragte som fjender? Unge fra Armenien og Aserbajdsjan er vokset op…

    Se event
  3. Banner for arrangementet AI & the Human in the Loop i Folkehaven

    AI & the Human in the Loop

    12. nov, 18.00 – 19.30, Folkehaven, Fælledvej 12, 2200 København N

    Hvordan bruger vi AI uden at miste menneskelig dømmekraft, refleksion og beslutninger af syne? En uformel og praksisnær aften om, hvordan…

    Se event
  4. Pensionsdebat (event-banner)

    Krænker dine pensionspenge menneskerettighederne?

    16. nov, 19.00 – 21.00, Forsyningen, Folkehaven, Fælledvej 12

    Mandag den 16. november kl. 19–21 inviterer Mellemfolkeligt Samvirkes Palæstinagruppe til debatarrangement i Forsyningen på Fælledvej 12,…

    Se event
  5. Lad os tale om Palæstina: På tværs af polarisering. Med Palæstinensisk-Jødisk Alliance og Mellemfolkeligt Samvirke

    Lad os tale om Palæstina: På tværs af polariseringen

    24. nov, 17.00 – 18.30, Forsyningen, Fælledvej 12, 2200 København N

    Hvordan beskytter vi minoriteter? Siden 7. oktober 2023 er spørgsmål om diskrimination, minoriteters rettigheder og politisk ansvar blevet…

    Se event
  6. Fortællinger fra brændpunktet (event-banner)

    Fortællinger fra brændpunktet

    25. nov, 16.00 – 17.30, Folkehaven, Fælledvej 12, 2200 København N

    Lyden af droner, der summer over tagene. Savnet af et hjemland. Manglen på arbejde og indkomst. På den anden side håb, drømme og…

    Se event
Støt